Bustur til Egeskov Slot på Fyn – eksklusivt for Aktivs medlemmer.
Her venter masser af oplevelser, såvel ude som inde, ikke mindst med den unikke samling af veterankøretøjer af næsten enhver art. Vi satser på en rigtig hygge-tur i hinandens selskab med masser af knallertsnak og der vil være kaffe, rundstykker samt øl / vand undervejs.
Opsamling 3 steder på ruten mod Egeskov.
Turen tager sit udgangspunkt med mødetid kl. 7.30 hos Bilka, Holstebrovej 79, 8800 Viborg for de nordjydske deltagere.
Herefter køres til Bilka, Golfvej, 7400 Herning for de midtjydske deltagere, hvor mødetid vil være kl. 8.25.
Endelig går kursen mod Transportcentret, DTC Torvet 20, 7100 Vejle for øst/sydjydske deltagere, hvor mødetiden vil være kl. 9.15.
Herfra går turen direkte til Egeskov. Bemærk: Tidsplanen er stram, sørg for at møde op i god tid. Der er gode parkeringsmuligheder alle 3 opsamlingssteder.
Klubben afholder udgifter til bustur, forplejning i bussen samt indgangsbillet til Egeskov. Evt. øvrige fortæringer på stedet for egen regning – der er masser af muligheder for at købe både mad og drikke.
Opholdet på Egeskov vil vare ca. 3 timer, før turen igen går hjemad.
Vel mødt til alle.
Turen gennemføres ved minimum 40 deltagere og af hensyn til planlægning og bestilling af bus, vil tilmelding hurtigst muligt være ønskeligt, dog aller senest den 1. oktober til Ole Jørgensen, tlf. 20 16 43 45. Opgiv navn, telefonnummer og ønsket afhentningssted ved tilmelding.