|
Forventningerne var store og humøret højt da jeg lørdag morgen d. 15 maj ringede på hos vores formand Orla Kristensen i Viborg. Forhistorien er, at jeg har anskaffet mig en NSU Quickly fra 1964 Det var en tro kopi af den model, jeg som 12 årig fik lov til at køre på i haven hos min farbror, når jeg om sommeren var feriebarn på landet.

Jeg købte den egentlig i dec. 08 og fandt hurtigt ud af, at den nok trængte til den store tur. Selvom den startede fint, så kunne den næste ikke slæbe sig af sted selv i 1. gear. Da der på det tidspunkt skete en hel masse i mit liv ( flytning og jobskift ), blev den stillet lidt væk. Jeg glemte den ikke, men der var så meget andet at tænke på i en travl hverdag. Et stumpemarket i Fredericia ændrede imidlertid på tingene. Ved en tilfældighed faldt jeg i snak med Børge Schmidt (han behøver vist ingen nærmere præsentation ), og jeg fik fornyet lyst til at få Quicklyen ud og køre.
Kort tid efter læssede jeg den på en trailer og kørte ned til ham. Efter han havde kigget på den, meddelte han mig, at han lige vidste hvem. der var mand for den opgave – og det er her Orla kommer ind i billedet.
Vi fik en aftale i stand – han fik knallerten overdraget, og nu var det så dagen, hvor jeg skulle se og prøve det færdige resultat. Efter en kort køretur var jeg fulstændig solgt og havde svært ved at tro, at det var den samme knallert som jeg få uger forinden havde afleveret til ham. Motoren stod fuldstændig som ny, og den trak fantastisk. Hvis jeg nu siger, at der i forhold til min vægt var sket en mindre modificering af indsugningsforholdene, så ved de fleste sikkert hvad jeg taler om . Efter at have nydt godt af Orlas gæstfrihed og fået en fin gennemgang af de udskiftede dele, hvor jeg ved selvsyn kunne se slitagen, satte jeg kursen mod Fredericia. Jeg skulle deltage i min første tur på egen knallert - nemlig fejringen af Lillebæltsbroens 75 års fødselsdag. En stor anlagt begivenhed arrangeret af Veteranposten med ca 500 køretøjer. Jeg havde aftalt med Børge, at vi skulle mødes hos ham og sammen køre til startstedet på havnen. Vejret havde i dagene op til været temmelig ustadigt, men i dag viste det sig fra sin gode side, og det holdt tørt, og selv solen kiggede frem nu og da. Man kunne mærke, at den var ved at have magt, for det blev hurtigt varmt, når den viste sig. Der var rigtig mange fine biler både veteran og youngtimere, nogle motorcykler og vel ca 15 knallerter hvoraf PUCH-klubben tegnede sig for de fleste. Af øvrige kan nævnes Skylon, Velo og en usædvanlig flot Everton ( der var brugt over 400 timer på ifølge den stolte ejer ) og selfølgelig to NSUer. Med lidt forsinkelse gik starten omkring 13.30. Langsomt bevægede vi os ud på ruten som førte os over Lillebæltsbroen og videre til Karoline lund på Brovejen, hvor vi med noget besvær fik placeret hele cortegen. Der var utrolig mange mennesker langs ruten, og folk var glade og vinkede – man følte sig faktisk helt royal. Ved Karoline lund fik Børge og jeg en velfortjent ”ristet med brød”, og selvom de måske var lidt brændte så smagte de – som sådan nogen altid gør – meget bedre, end dem man selv laver hjemme på grillen. Mange kom i øvrigt hen og beundrede vores maskiner, og flere gange genkendte jeg den åbenlyse entusiasme og begejstring, som jeg kender fra mig selv – glæden ved de gamle køretøjer, der vækker så mange gode minder fra en svunden tid. Efter at formanden for motorhistorisk Samråd - Mads Thyregod – havde holdt tale om broens betydning, begyndte folk så småt at bryde op. Vel hjemme igen hos Børge ventede kaffen og en hjemmebagt kage, og da jeg sidst på dagen atter satte kursen mod Ålborg, var det med en dejlig dag i erindringen – fuld af indtryk og frisk luft – og med en sikker overbevisning om, at dette kun var den første tur på egen maskine i en forhåbentlig lang række af løb over sommeren – og der er i hvert fald sat kryds i kalenderen d. 19 juni, hvor der er jubilæumsløb. Vi ses ude i sommerlandet på vores herlige bevaringsværdige køretøjer.
|