Af Jørgen Damsgaard
Danmarks første specialløb for Velo’er vest for Bornholm blev gennemført søndag den 21. august 2016 i området nord og syd for Middelfart. 19 flotte Velo’er og deres herlige ejere var mødt frem til premieren.
Touren begyndte med morgenkaffe og rundstykker i Naturcenter Hindsgavl. Fyns Stiftstidende havde sendt en ung journalist, der viste stor interesse for både knallerterne og deltagerne. Hans alder taget i betragtning havde han nok aldrig set eller kørt på en Velo. I hvert tilfælde havde han ingen viden om den særlige Velo-teknik med rulletræk på forhjulet, hvilket han fandt ret aparte. Senere på ugen kom der en fin artikel om løbet med mange fotos. Dejligt med medieomtale. Før løbet havde det været omtalt i både Fredericia Dagblad og ugeavisen Elbobladet samt i Fyns Stiftstidende og Melfarposten på baggrund af tilsendt materiale og fotos. Man må jo sommetider selv gøre lidt for sagen.
Vi startede ud i fint vejr og trillede mod Gammelhavn i Middelfart og videre ud mod Strib ad kystvejen med de dyre villaer og under Den Ny Lillebæltsbro. På veteranbilmuseet i Strib blev vi hjerteligt modtaget af ejeren og samleren Hindsgaul senior. Vi fik en meget engageret og inspirerende fortælling om alle bilerne og motorcyklerne. Først efter ca. 5 kvarter var der afgang mod Røjle Kirke, hvor vi holdt vores første pause med opfyldning af væskedepoterne samtidig med, at vi kunne nyde en fantastisk udsigt ud over Lillebælt mod Fredericia. Og det var varmt og solskin. Og der var virkelig lavvande i depoterne.
Desværre kom den første Velo her på veterantraileren. Flere af egerne i baghjulet var knækket og havde ødelagt slangen. Det var lidt synd for ejeren, at Touren sluttede så tidligt, for han var kommet helt fra Esbjerg sammen med sin gruppe. Men på rigtig gentleman-maner gav Hans fra Hadsten ham senere sin Velo, så han ikke skulle sidde hele løbet i følgebilen. Flot af Hans!
Vi fortsatte ad de små veje med bakker, der mest gik nedad, til Båring Vig, hvor vi spiste vores madpakker på Tvillinggården. To tvillinger og særlinge havde i mange år boet alene på gården, og da de døde næsten samtidig, viste det sig, at de havde testamenteret gård og jord til Middelfart kommune med det krav, at det skulle være et fristed for alle og ikke måtte bebygges med sommerhuse. Ud over madpakkehus var der i bygningerne indrettet hobbyværksteder for kommunens indbyggere. Under frokosten forsøgte Jacob at få lidt mere fart i en af deltagernes Velo, men forgæves med det for hånden værende værktøj.
Herfra fortsatte turen sydpå mod Nr. Aaby. Og her var også de to eneste stejle bakker, der kun gik opad. Det krævede lidt benmuskler. Men alle kom da op – før eller senere.
I Nr. Aaby gjorde vi holdt uden for et af landets bedst sikrede ungdomsfængsler med det romantiske navn ”Egely”. Men der er vist ikke meget romantik inde bag de 4-5 meter høje mure med pigtråd. Ingen kom heldigvis ind at sidde den af p.gr.a. eventuelle motormæssige ”forbedringer”, for vi hørte jo aldersmæssigt heller ikke til målgruppen.
Det var dejligt at kunne nyde den friske køreluft, da vi bagefter i friheden skyndte os videre mod næste pause. Vi kørte mod naturskønne Gamborg Fjord med den hyggelige lille havn. Også her vakte vi opsigt, da vi linede op foran klubhuset. Her var der toiletter og mulighed for køb af is. Og da følgebilen endelig fandt os, fik vi også væskedepoterne fyldt op. Hans og chaufføren var vist så meget fordybet i en vigtig samtale, at de glemte at dreje af. Det måtte de jo lige høre lidt for!
Under denne pause uddelte løbsledelsen en ”Hvem ved hvad”-opgave til deltagerne. Der blev lovet unikke præmier til de 2 med de fleste rigtige svar. Alle gik frisk til opgaverne. Man ved vel et og andet om en Velo. Det viste sig dog hurtigt, at mange havde brug for at snakke med sidemanden, men efter besvarelserne at dømme må de fleste have spurgt den forkerte sidemand.
Efter pausen kom Velo nummer to på traileren. Det var Marianns – altså Hans’ kone. Galant som Hans er, havde han lige fyldt benzin på Marianns Velo, hvorefter den var helt død og overhovedet ikke ville starte. Velo’er har jo som bekendt både sjæl og egen vilje, som man ikke skal spøge med. Den ville hellere hjem på værkstedet og mente, at den havde kørt nok for i dag.
Den sidste del af Touren gik gennem den imponerende park med de pompøse bygninger fra det tidligere Sindssygehospital i Middelfart. Det er ret forstemmende at se, hvor lidt man ofrer i dag på de mentalt syge i forhold til, hvad man tilbød dem tidligere.
De sidste kilometer kørte vi gennem Dyrehaven ved Hindsgavl Slot. Alle kom i flot stil over de mange færiste, der holder dyrene inde. Klokken var ved at være 15, og vi var heldige at se mange dådyr og krondyr og andre pelsdyr – og derhenne ved Centeret ventede kaffen og kagen. En vellykket tur i den dejlige fynske natur langs Lillebælt var slut.
Det var også i sidste øjeblik vi kom tilbage, for 5 minutter efter styrtede regnen ned. Heldigvis kunne vi sidde ved borde og bænke i tørvejr, mens Jacob udråbte vinderne af konkurrencen. Det blev Villy fra Tommerup og Michael Søbeck. Præmierne var nogle hjemmebryggede øl, og brygmesteren var Jacob selv.
Til sidst kunne vi alle nyde afslutningen på Velo-Touren med kaffe og kager, som de altid bagved stående koner havde bagt. Sådan er livet med gamle Velo’er – slet ikke så ringe!