Det var i år 10. gang vi gennemførte kræmmerløbet og 72 glade deltagere var mødt op til løbet, og der var som vanligt rundstykker og kaffe til alle i festteltet. Knallerterne blev udstillet frem til løbets start kl. 10.00
Turen var på ca 70 km. Med start fra festpladsen hvor Bjarne Jørgensens nyistandsatte Sco Racer ikke nåede længere end ned på Strandvejen inden den blev udsat for en punktering trods nye dæk, men Bjarne gennemførte turen på reserveknallerten Puch Ms.
Derefter gik turen videre mod Nybo / Gjellerup over Hammerum og ved Kollund kirke havde vi vores første rast for opsamling af deltagere. Her var det så en Nsu som var punkteret, men heldigvis var John Christensen mødt op med sit køretøj med indbygget kompressor, så dette problem blev hurtig løst.
Heller ikke i år lykkedes det for Egon Haustrups grøn gule Wooler at gennemføre turen så her måtte den, endnu engang ombord på traileren. Herefter gik turen videre mod Skærbæk / Kideris og gennem skoven mod Arnborg. Her blev vi ramt af en lille regnbyge, men den var ovre, da vi nåede frem til Arnborg Å, hvor vi skulle indtage vores 3 håndmadder, og her var der selvfølgelig høj solskin.
Pølsebakkerne var glemt hjemme hos BJ, men det vidste sig hurtigt, hvor gode knallertfolket er til at improvisere. Smørrebrødsbakkerne blev hurtigt omdannet til pølsebakker. Efter denne pause gik turen videre mod Kibæk over Studsgård til Snejbjerg, hvor der var en kort pause ved kirken.
Derefter kørte vi videre over Gødstrup mod Sunds. Ved hjemkomsten til festpladsen var der som de andre år en pølse og drikkevarer til deltagerne.
En helt igennem fin dag.