Hanstholmløb 2014

Af Keld Jensen

Lørdag den 2. august 2014 blev det traditionsrige Hanstholmløb afholdt. Der var 46 forventningsfulde knallertkører, der skulle ud på en tur på 55 km. Vejret var godt nok med os, så efter morgenmad startede vi ud på turen.

 

Der var mange forskellige modeller, årgange og farver med. Der var nogen med pedalmotor (altså til hjælp op ad bakker). Én var lavet sådan, at han kunne køre med baghjulet ude i rabatten og forhjulet inde på vejen (var nok for at få træk på baghjulet), men bortset fra det, så kom vi mange fine steder i det vestjyske landskab, selvom det godt kan være lidt forblæst, men det kunne varmen så ordne.

Vi kom også til Hanstholm og fik vores store IS med mange kugler, guf og flødebolle. Uheld havde vi ingen af, men jeg overhørte en samtale: At grunden til at der ingen uheld var, var fordi man havde set, hvad der stod på ledsagervognen (det var nok en spøg).

 

Til sidst vil jeg takke Bjarne, konen og øvrige som var med til, at vi fik endnu en minderig dag. Knud – du gjorde som sædvanligt et stort stykke arbejde med pedalerne 🙂