Søndag den 27/ 8 blev der afholdt AUTOMANIATOUR med start fra Søtorvet i Silkeborg. 20 friske veteraner var mødt op, og efter morgenkaffen startede vi turen med at bestige Gjessøbakken som nok kan tage pusten fra de fleste knallerter, men op kom vi da alle mand. Derefter sydpå over Løgager – Brande – Che.Hede ud ad naturstien på den gamle jernbanedæmning, hvor vi holdt for at nyde udsigten. Videre ud i området omkring Vrads – Løve – Bryrup, hvor lyngen stod i fuldt flor. PAUSE – er der ingen KAGE??, og jo Else havde bagt en dejlig kage som vi fik med på turen. Hjemad forbi Katrinedal – Voret – Fogstrup – Them – Virklund. 65km. Og 4 timer senere var alle tilbage på Søtorvet, og ingen fik brug for følgebil eller regntøj.